Amerikanerne har kig på Rabalder Parken
Rabalder Parkens kombination af fritids- og aktivitetsområde og regnvandsbassin har også vakt opmærksomhed i USA. Parken i Musicon er er blandt finalisterne til ‘Place By Design-konkurrencen' på dette års SXSW Eco konference i Austin i USA.
Konkurrencen hylder design, der ved at skabe eller gentænke byrum har en positiv indflydelse på lokalområdet. Rabalder Parken er blevet valgt som finalist på baggrund af sin kombination af praktisk regnvandsopsamlingsanlæg, skaterbane og park for Roskildes borgere.
Rabalder Parken præsenteres sammen med de andre finalister på konferencen, der finder sted 6. til 8. oktober. Vinderne præsenteres ved SXSW Ecos awardshow, der sendes på amerikansk fjernsyn. Parken er indstillet sammen med 14 andre projekter fra hele verden.