Fortsæt til indhold

I aften er der kæmpe høstfest i Varde

Høns og geder, korncontainer med karameller, halmballer, økologiske spegepølser, hoppeborg og slushice, gode oste, grillpølser, klappekaniner, uddeling af Naturmælk og meget, meget mere er på programmet

Arkiv
Kim Schou

Den velkendte Kulturnat er i år omdøbt til en festlig HØSTFEST – og det bliver den bestemt ikke kedeligere af, tvært imod. Det kommer til at summe af liv i hele byen med høstmarkeder, høststande, kaniner, geder, høns, økologiske spegepølser og oste og meget mere. For børnene er der mulighed for en gratis tur på ponyryg, en tur i hoppeborgen, eller de kan dykke efter karameller i den opstillede korncontainer.
”Det har været lidt en udfordring at stable dette arrangement på benene, fordi vi i år ikke har torvet til rådighed, men det hele har løst sig, fordi mange af butikkerne har lånt deres facader ud til besøgende stande ude fra, og det er bare super flot,” siger marketingchef fra Varde Handel, Ulla Højgaard, der ser frem til at afholde den første høstfest i Varde. Hun håber, at dette bliver startskuddet på en god tilbagevendende tradition.
”Vi bor i en landbrugskommune med rigtig mange spændende små og større gårdbutikker, der hver i sær har lokale lækkerier, og det skal vi bestemt bakke op om,” lyder det fra Ulla Højgaard.
Butikkerne holder åbent frem til kl. 22.00 og der er med garanti høj høststemning både i butikkerne samt i gadebilledet hele midtbyen.

Hvad gemmer torvet?

Få en rundvisning i den arkæologiske udgravningen på torvet i Varde
Kom og hør arkæologerne fra Arkæologi Vestjylland fortælle om torvets historie og de seneste resultater fra den spændende udgravning. Torvet har en lang, spændende omskiftelig historie og har, udover den store kirke fra o. 1200, i forskellige perioder dannet ramme om handel, markedsdage, transport, rutebilstation og flere af byens rådhuse. Rundvisninger starter kl. 18.30 og 19.30. Mødested foran Rådhuset.