VW-navigationsudstyr i høj kurs
To biler af mærket Passat ribbet for GPS'en
Af Jens Braarup
Det ligner bestillingsarbejde.
I hvert fald er tyven gået alene efter det integrerede GPS-navigationssystem ved indbrud i to biler af mærket VW Passat i Kolding.
Det første indbrud fandt sted mellem torsdag og fredag i en bil parkeret uden for et hus på Dyrehavevej. Tyven kom ind ved at knuse en rude.
Det andet indbrud og GPS-tyveri skete i samme tidsrum på Skovbrynet i Kolding.