Stiftede bevægelsen - er nu selv kræftsyg
Kræft kender ikke til retfærdighed. Stifteren af Stafet for Livet er i dag selv ramt af cancer i maven
Det begyndte som en meget lokal begivenhed, men det var en idé med potentiale. Siden begyndelsen i 1985 er 'Stafet for Livet' bare vokset, og i dag er 20 lande kloden over med til at gøre 'Stafet for Livet' til verdens største støttearrangement imod kræft.
Idéen til det hele blev født af den amerikanske kræftlæge Gordy Klatt. Han ønskede oprigtigt, at gøre en forskel for de mange syge og pårørende, han mødte gennem sit arbejde. Derfor lånte han i 1985 sig ind på det lokale atletikstadion i byen Tacoma i det vestlige USA. Og så løb han selv rundt på banen i 24 timer imens folk donerede penge. Ialt fik han dette døgn samlet 150.000 kroner sammen til kampen imod den forfærdelige sygdom. Den dag blev 'Stafet for Livet' født. Og siden er bevægelsen vokset.
Desværre er det at være kræftlæge - og stifter af verdens største anti-kræft bevægelse - ikke noget værn imod kræft. I 2012 blev Gordy Klatt selv ramt af kræft i maven, og kæmper en hård kamp imod den sygdom han har brugt sit liv på at bekæmpe hos andre.