Fortsæt til indhold

OL-atleter blev hyldet i Fredericia

Arkiv
Arkiv

De tre unge, lokale OL atleter - Emil Deleuran Hansen, Alberte Kjær Pedersen og Mikkel Honoré, der i august deltog i Ungdoms OL i Kina, tog både guld, sølv og bronzemedaljer med hjem. Onsdag blev de hyldet på Meldahls Rådhus i Fredericia.
”Det kræver både hård og megen træning, at opnå så flotte resultater, men samtidig vidner det også om, at vi i Fredericia dels har potentialet til gode idrætsudøvere, dels har de klubber og foreninger, der skal til for at understøtte, udvikle og fastholde den optimale træning for vores idrætsudøvere”, udtalte borgmester Jacob Bjerregaard.
Den 16-årige triatlet Emil Deleuran Hansen vandt guld, som en del af det europæiske mixed-stafethold. Han vandt også bronze i den individuelle konkurrence.
Den kvindelige triatlet Alberte Kjær markerede sig også flot med sit team 'Europa 4', der samlet fik en placering som nr. 4.
Og den fredericianske cykelrytter Mikkel Honoré kom på podiet – med holdkammeraten Rasmus Salling – med en sølvmedalje.