Fortsæt til indhold

Togene aflyst midlertidigt

Arkiv
Af Anders Godtfred-Rasmussen

Omkring klokken 10 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en person er blevet påkørt af et tog omkring 400 meter fra Hedensted Station.
“Vi er i gang med oprydningen lige nu, og vi formoder, at personen har begået selvmord, selvom vi ikke kan fastslå det endnu. Men stedet, hvor påkørslen skete, er ikke et sted, hvor der normalt færdes mennesker,” fortæller vagtchef Svend Pedersen fra Sydøstjyllands Politi.
Der kører derfor ingen tog mellem Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg lige nu, og der indsættes togbusser i stedet. Politiet forventer at være færdige med oprydningen igen klokken 13, hvorefter togtrafikken kan genoptages.