Den gamle Enghøjskole blev åbnet med nyt navn og fest i gården
- Aulaen er endnu ikke taget i brug, og meningen er, at den skal bruges til større kulturelle arrangementer. Det er en ramme, som vi alle skal være med til at fylde indhold i - især jer der bor og arbejder her, sagde hun i sin indvielsestale. Ligeledes kunne hun fortælle de mange gæster i skolegården, at der fremadrettet vil komme endnu mere indhold i bygningen og området omkring, idet kommunalbestyrelsen netop har besluttet, at skolegården skal indrettes med både stillehjørner og aktivitetsområder med skaterbane, parkourbane og plads til boldspil. Det er dog ikke kun udendørs, at der fortsat skal ske ændringer. Også indendørs er der rum til lidt forandringer. - Personligt har en drøm om, at vi så sigt kan bygge videre på den gamle skolebod, der er her. Vi kunne f.eks. arbejde på at åbne en slags cafe i bygningen, hvor de unge kunne få sig et let måltid. Det samme gælder andre, der lægger vejen forbi, sagde borgmesteren. Siden Avedøre Bibliotek flyttede ind i bygningen og blev indviet i november 2013 er en række andre institutioner og afdelinger gradvist rykket ind i huset. Blandt andet er Ungdomsskolen, Sundhedsplejen, Fritidsbutikken og Hjemmeplejen flyttet ind. Hvidovre Avis har spurgt Hvidovre Kommunes borgmester og direktion, hvad ombygning og flytning til Enghøjhuset samlet har kostet, men det har desværre ikke været muligt at få svar inden deadline.