Fortsæt til indhold

Et køkken har to sider

Arkiv
Arkiv

Skraldekniven, du ikke kan leve foruden. Te-sien i sølv, som du har arvet fra din mormor. De slidte trægrydeskeer og den skarpe køkkenkniv, som du fik til jul. Alle de gode historier gemmer sig i dine køkkenskuffer. Det er her, hele livet og kærligheden ligger. Og selvfølgelig skal det ligge trygt og godt i gode og praktiske indsatser.
”Hverdagen rummer mange historier om alt vore køkkengrej, gryder, glas og service, og det fortjener den bedste opbevaring. Vi gør os derfor umage for at gøre alt tilbehøret og det indvendige udstyr lige så lækkert som det udvendige i et Svane køkken,” siger Martin Fyhn, Svane Køkkenet i Esbjerg.
Tænk på dit køkken som et, der har to sider. De udvendige fronter, som vi bruger megen tid og kræfter på at udvælge. Men køkkenet er faktisk en mere kompliceret affære, og de fleste bruger mest tid på at vælge det udvendige – fronter, farver og materialer. Men det er mindst lige så vigtigt at bruge energi på valg af tilbehør og indretning af skabe og skuffer – ja, alt det, der er bagved fronterne. Og det er her, at Svane for alvor kommer ind. Køkkenfirmaet tænker nemlig også bag kulissen, fordi firmaet ved, at det er her hemmeligheden i det gode køkken skjuler sig. Støbejernsgryden, der steger verdens bedste kyllinger. De tunge, ildfaste skåle, keramikken, de royale tallerkener og glassene – både dem til hverdag og krystallerne. Ja, selv rodeskuffer med masser af små rum til alt det, der skal være lige ved hånden af skeer, penne, oplukkere, opladere, nøgler og læbestifter.
”Alt skal have sin egen plads, så det både opbevares sikkert, og samtidig er nemt at få fat på. Vi har tænkt hele arbejdsgangen igennem,” siger Martin Fyhn.
Der er inspiration at hente hos Svane til Køkkenweekenden den 6.-7. september, hvor du kan få Svanes nye Interiør LOOKBOOK. Den kan også downloades fra www.svane.com.