Fortsæt til indhold

Vigtig sejr i uskøn kamp

Vi var i perioder elendige, siger SønderjyskE-træner efter sejr over Århus. Debut til Casper U.

Arkiv
Mikkel Hansen

SønderjyskE hentede onsdag aften en vigtig sejr ude mod Århus Håndbold, men kampen var alt andet end velspillet, hvilket SønderjyskE's træner også erkendte efter kampen.
”Jeg er vildt glad for de to point, men jeg er også vildt skuffet over spillet. For at være ærlig: Vi spiller jo elendigt i perioder,” sagde Morten Henriksen til Lokalavisen efter kampen.
”Måske er det mentalt. Vi har lige leveret en super indsats mod Skjern, og så møder vi et skadesramt Århus-hold. Måske har nogen troet det ville blive let,” sagde Morten Henriksen, der pegede på, at SønderjyskE's større bredde og Anders Petersens indsats i målet blev afgørende for kampen.

Debut til Casper U.

Casper U. Mortensen fik en fin debut med syv scoringer.
”Det var ikke kønt, men det var fedt at få de to point,” sagde holdets nye venstrefløj efter kampen. Han var tilfreds med sin egen indsats.
”Det gik fint. Jeg scorer på alle straffekast og scorer på næsten alt fra fløjen, men jeg er aldrig helt tilfreds med min egen indsats. Jeg prøver altid at finde noget, der kan gøres bedre,” sagde Casper U. Mortensen.
Han havde kun trænet med truppen i dage op til debuten.
”Jeg føler allerede, at jeg passer pefekt ind på holdet, men det er klart, at jeg bør kunne hæve niveauet, når jeg bliver spillet mere ind på holdet.”
Lørdag spiller han sin første kamp som SønderjyskE-spiller i Broager Sparekasse Skansen, når GOG kommer på besøg.