Luk teksten op
Læseglade kan få inspiration til at få mere ud af at læse skønlitteratur
Det sker over to onsdag aftener den 24. sept. og den 8. okt.
Det er Per Krogh Hansen fra Syddansk Universitet, der traditionen tro står for forløbet. I år er det med udgangspunkt i Jens Blendstrups anmelderroste ”Luskefisefortællinger”, en lille bog med stor humor, der bruger erindringen og barndommen som afsæt i fortællingen.
Onsdag aften den 24. september gennemgår Per Krogh Hansen ”Luskefisefortællinger” og giver værktøjer til, hvordan man kan åbne teksten og få mere ud af at læse skønlitteratur.
Onsdag aften den 8. oktober får vi besøg af Jens Blendstrup, som vil fortælle om sin bog i en samtale med Per Krogh Hansen.
De to aftener er et samlet forløb og billetter til begge aftener koster 75 kroner. Det er først og fremmest et tilbud til Koldingegnens mange læsekredse, men alle interesserede er velkomne. Det er dog en god idé at sikre sig billet, idet arrangementet almindeligvis hurtigt bliver udsolgt.
Forløbet er tilrettelagt i samarbejde med Aabenraa Bibliotekerne, så er man forhindret en af aftenerne i Kolding, er man velkommen aftenen før i Aabenraa.
Du kan få mere at vide om ”Luk teksten op” hos Lene Henriksen, lehe@kolding.dk.