Fortsæt til indhold

Sønderborgs unge skal blive glade for gummi

Lokal kampagne skal få flere unge i Sønderborg til at bruge kondom og reducere antallet af klamydia-ramte

Arkiv
Arkiv

Fire ud af fem piger vil gerne have, at fyren foreslår kondom. Er du mand for det? spørger Sundhedsstyrelsen i den årlige ”Kun med Kondom”-kampagne, der kommer til bl.a. Sønderborg i denne og næste uge.
Antallet af klamydia-smittede falder stadig i Danmark – også blandt de unge. Men der er stadig for mange, der får sygdommen. I Sønderborg er 254 piger i alderen 15 til 29 år diagnosticeret med klamydia.
"Det er fint, at tallene viser, at flere og flere unge passer på sig selv. Men der er plads til forbedring. Hurdlen er, at én af parterne skal foreslå kondomet, og her viser en undersøgelse, at fire af fem piger gerne vil ha', at fyren foreslår det, når forholdet er nyt. Jeg synes, fyrene skal ta' det budskab til sig – vær sej og spørg, om ikke I skal bruge kondom," siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen i sin opbakning til Sundhedsstyrelsen kampagne.
Sundhedsstyrelsen undersøgelse viser også, at drengene gerne vil bruge kondom, hvis pigerne foreslår det, og de har det ofte med i baglommen. Men de foreslår det ikke så ofte selv.
"Med årets kampagne vil vi skabe opmærksomhed om, at den enkelte pige ikke står alene med ønsket om at bruge kondom. Fakta er, at de allerfleste både piger og drenge gerne vil," siger Niels Sandø, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
I Sønderborg får Alssundgymnasiet, Business College Syd,EUC Syd Sønderborg, Sønderborg Statsskole, Sønderborg Produktionshøjskole, 10"eren på Sønderskov Skolen og Sygeplejerskolen besøg af kampagnen, ligesom der vil være aktiviteter i byen.
Der er også konkurrence om den sejeste måde at foreslå kondom på. Det sker på facebook.com/kunmedkondom.