Fortsæt til indhold

Rishøj uheldige til sidst mod Frem

Rishøj led et knebent nederlag i Valby senest og skal nu på jagt efter oprejsning mod Holbæk.

Arkiv
Martin Rasmussen

Rishøj manglede heldet i sidste weekends udekamp i Valby Idrætspark mod Frem, hvorfra holdet blev sendt hjem med et 2-1 nederlag, selv om man med en god indsats i 2. halvleg sagtens kunne have fået point med hjem fra opgøret.
- Sådan er fodbold, og vi må bare kæmpe videre med afsæt i en rigtig god 2. halveg, så varer det ikke længe, før vi kommer ind i en god periode pointmæssigt. Den kan måske starte allerede på søndag i Holbæk, hvor jeg har en rigtig god fornemmelse i forhold til at få alle tre point, siger sportschef Jesper Pedersen med tanke på næste kamp søndag den 7. september.
Her skal Rishøj altså en tur til Holbæk, som lige som Rishøj har fået en lidt svingende start på sæsonen i 2. division øst med to sejre og to nederlag. Holdet har vundet begge sine hjemmekampe, men senest fik man store stryg i Nykøbing, så Rishøj bør have gode muligheder for at komme på tavlen mod nordvestsjællænderne - i hvert fald hvis man kan forpagte heldet lidt bedre end mod Frem.
Her kom Rishøj bagud i 1. halvleg, mens Carsten Pedersen udlignede blot et par minutter før tid. Øjeblikket senere tiltvang Frem sig et straffespark, som altså resulterede i sejrsmålet til Valbymandskabet på trods af en god 2. halvleg af Rishøj.