Fortsæt til indhold

Sange om lys og kærlighed

Arkiv
Arkiv

Arjuna fra Australien og Lawrence fra Danmark er to troubadourer, der rejser rundt i verden for at synge ”sacred songs” – sange om lys og kærlighed og om at skabe mere fællesskab og enhed i verden.
Onsdag d. 17. september kommer de til Esbjerg, hvor de giver koncert i Heart Flow Centret i Esbjerg. Det bliver en aften, hvor healingenergien ifølge arrangørerne strømmer igennem til tilhørerne og hvor opløftelse, glæde, hjertevarme, håb og indre fred vil være i højsædet. På denne måde vil alle desuden være med til at sende kærlighedskraft og god vilje ud til venner og familie, ja, til hele verden, hedder det.
Arjuna og Lawrence, sang og guitarer, har spillet sammen i mange år, og synger dels egne sange, dels sange fra både østlig og vestlig tradition. Duoen har givet koncerter i Australien og Danmark og Finland, og skal efter Esbjerg til både Island og Irland. Entré 75 kr. og koncerten foregår i Heart Flow Centret i Strandbygade 46b.