Fortsæt til indhold

Hjerteforeningen samler hjertesyge op

Arkiv
Jeppe Rafn

Onsdag eftermiddag mødes personer med hjertesygdomme for at dyrke motion i Petersmindehallen i Vejle. Motionstilbuddet er målrettet folk, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet og som ikke længere kan få hjælp til genoptræning i det offentlige.
Det er Hjerteforeningen Vejle, der står for arrangementet, som nu kan fortsætte med økonomisk støtte fra Superbrugsen i Vindinggård, der har uddelt 7.000 kroner til projektet.
Pengene går til lokaler og redskaber samt frugt og vand, som deltagerne nyder efter den ugentlige motion.
“Hjertesyge har brug for motion for at styrke hjertet,” siger Jytte Rasztar fra Hjerteforeningen Vejle.
Hvis du har en hjertesygdom, er du velkommen til at møde op om onsdagen klokken 16.30 i Petersmindehallen i Vejle, hvor den står på en times motion og en halv times hygge, fortæller Jytte Rasztar.