Teenager råbte pansersvin efter politiet
Lars Saugbjerg
Ved et-tiden natten til lørdag var en 16-årig dreng fra Fredericia en tur i byen. Han kom gående på fortorvet i Prinsessegade ud for Generalen sammen med en større gruppe, og følte sig åbenbart modig nok til at råbe pansersvin efter politiet. Hele tre gange råbte han pansersvin. Det skal man ikke gøre - med mindre man vil indkassere en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Tidligere på natten var der også "uheldigt sprogbrug" i Bjergegade/Jyllandsgade, hvor en 24-årig mand fra Fredericia kaldte en politipatrulje for magtliderlige svin. Det bliver han sigtet for.