Fortsæt til indhold

Nem kogebog hjælper unge hjemmefra

Arkiv
Jeppe Rafn

Spørgsmål: Hvad gør man, når man mangler undervisningsmaterialer til unge med særlige behov?
Svar: Så laver man dem selv.
Det har man gjort på Bøgevangskolen i Vejle, der sammen med eleverne har lavet en flytte-hjemmefra kogebog med mange billeder, der er let at forstå. Kogebogen indeholder lette opskrifter til to personer.
Bogen er lige blevet lavet og trykt med økonomisk hjælp på 1.000 kroner fra Superbrugsen i Vindinggård samt et andet legat.
Med pengegaverne er der blevet råd til, at alle 60 elever på Bøgevangskolen kan få et eksemplar af bogen, der sammen med undervisningen skal hjælpe dem til en god start på voksenlivet. Og der er råd til at give de kommende elever et eksemplar af kogebogen.
Bøgevangskolens elever er unge fra 16 år, der har behov for hjælp til at kunne klare sig som selvstændige voksne.