Bodegatyv snuppede Ipad
Arkiv
Et besøg på Georges Bodega kom til at koste en 52-årig kvinde en Ipad. Kvinden befandt sig natten til mandag omkring kl. 1.30 på beværtningen på Hestetorvet, da hun opdagede, at det lille stykke elektronik var forsvundet. Selvom der ikke umiddelbart blev set noget mistænkeligt, i forbindelse med at Ipaden forsvandt, mener politiet alligevel, at en langfingret person har været på spil.