Fortsæt til indhold

Finn Nørbygaard i Padborg

Arkiv
Arkiv

Der bliver både motion for eftertanken og lattermusklerne, når Finn Nørbygaard kommer til Gourmetfestival i Padborg Torvecenter den 4. oktober.
"Vi er taknemmelige for, at vi via SuperBrugsens COOP aktivitetspulje kan få så stort et navn som Finn Nørbygaard til vores gourmetfestival," siger Bitten Haase, medlem af Torvecentrets formandsgruppe.
En af COOPs mærkesager er 'Stop madspild'. Det kan blive en del af ens dagligdag, hvis man giver vores køb-og-smid-væk kultur en tanke, inden turen går til skraldespanden. Finn Nørbygaard vil via sit foredrag og sjove anekdoter minde os om, at det er godt lige at give livet en tanke.
Finansieringen af gourmetfestivalen sker via tilskud fra Aabenraa kommune og butikkerne Torvecentret. Derudover har lokale foreninger, frivillige, lokale fødevareproducenter og elever fra EUC Syd ydet en stor indsats, ligesom Coops aktivitetspulje gennem en årrække har sponsoreret aktiviteter af høj kvalitet til den årlige begivenhed, der sætter fokus på mad.