Larsen indtager Godset
Kim Larsen giver koncert i februar - billetter sælges fra på mandag
Arkiv
Danmarks nationalskjald, Kim Larsen, giver sammen med bandet Kjukken koncert på Godset i Kolding torsdag den 5. februar. Ifølge en pressemeddelelse er det første gang, han optræder der. Billetsalget starter på mandag den 8.september kl. 10.
Kim Larsen, tidligere Gasolin og med en lang solokarriere bag sig, dannede Kjukken i 1995. Bandet består af Karsten Skovgaard (guitar) og Jesper Haugaard (bas). Karsten Skovgaard har været Kim Larsens sidemand siden 1995, Jesper Haugaard kom til i 2003.
På den kommende turné afsløres bandets nye trommeslager. Hvem der skal afløse den tidligere, Jesper Rosenkvist, er indtil videre en hemmelighed.