Fortsæt til indhold

Årets vinterøl er fundet

Arkiv
Arkiv

Smagningen foregik hos Carstensens Tehandel, hvor medlemmer fra Byhistorisk Forening stod for smagningen. Der blev smagt på tre forskellige forslag til vinter øl.
Afstemningsresultatet viste et ret tæt løb mellem to af øltyperne.
Vinderøllen blev dog til sidst ”den røde øl” med 149 stemmer.
Øllen er en ”pale ale” brygget på 3 slags malte og aromahumlen Saphir. Øllen er rødlig, mørkgylden med et hvidt skum. I smagen mødes man af malt, toffee og ristet brød fra de karamelliserede malte. Der er tale om en fyldig vinter øl med en kompleks sødme og en moderat humlebitterhed. Der er tale om en øl med 7% i alkoholstyrke.
Kyckelhaen, Aabenraa Vinter Øl 2014 vil fremtræde i halvliters flasker med en etiket, der er tegnet af Aabenraa kunstneren Eskild Beck.
Brygningen sættes i gang nu.
Efterårets øl dag bliver den 25. oktober. Fra da af vil øllen kunne købes hos bl.a. Carstensen Tehandel, Aabenraa Slagterenog Røllumgaard. Endvidere vil den kunne nydes hos flere af byens restauranter.
Overskud fra salget går til Byhistorisk Forenings bevaringsfond, som støtter restaurering/bevaring af byens mange gamle huse.