SønderjyskE endte i finsk sauna
Der var ingen nåde at hente hos AIK Helsinki, som sendte de danske mestre hjem med et 10-1 nederlag
Da SønderjyskE tilbage i august debuterede i Champions Hockey Leauge var det imod finske AIK Helsinki, som helt sikkert fik undervurderet danskerne. SønderjyskE førte kampen til 58 sekunder før tid. Så fik gæsterne udlignet og siden vundet kampen efter straffeslag. Flot af SønderjyskE, men det fik vist gjort de finske modstandere lidt tøsefornærmede.
For i går eftermiddag - i returkampen i den finske hovedstad - ved der ingen kærlighed at mærke. Finnerne satte hurtigt tingene på plads, og faktisk blev de danske mestre kørt regulært over. Da de langt om længe kunne skøjte i bad, stod der 10-1 på tavlen.
Nu gælder det en opgave i pokalturneringen for SønderjyskE inden holdet kan koncentrere sig om turneringen.