Anna Schwartz nu ude med 3. single
Arkiv
Den lokale Anna Schwartz udgiver med ”Truth Is” nu sin 3. single, og budskabet er kort og godt at få mennesker til at blive ved med at tro på deres drømme uanset alder.
I sommeren 2011 mødtes Anna og producer/sangskriver James Thomas hinanden og gode vibrationer opstod, og sammen har de skrevet og indspillet løbende igennem de sidste par år.
James Thomas har bl.a. skrevet og produceret for Cher og Beth Hart, så han er ikke en ”hvilken som helst”.
Anna har så småt fået gang i sin karriere, både solo, duo og trio, og kan nu bookes til arrangementer, ligesom ”Truth Is” kan downloades via bl.a. iTunes.