Tre timer om EU på engelsk
Af Svend Mikael Larsen
40 elever fra handelsgymnasiet, Business College Syd, fik i dag overrakt deres eksamensbevis for at have gennemført og bestået en 3 timer lang eksamen om EU på engelsk. Eksamensopgaven er stillet af Southgate College i Glasgow og besvares skriftligt.
Alle elever på handelsgymnasiets 2. årgang får tilbuddet om ekstra undervisning og eksamen i EU-forhold. Desuden er det obligatorisk for elever på skolens internationale studieretning. Forud for eksamen har eleverne fået særligt tilrettelagt undervisning af lektor Peter T. Hansen om EU-forhold.
Denne eksamen er således ikke en del af en obligatorisk studentereksamen, men et særligt bevis som er udstedt af Southgate College i Glasgow, Scotland.