Radikal skifter til De Konservative
Jeppe Rafn
Niki Gade fra Vejle har meldt sig ud af Radikale Venstre og ind i Det Konservative Folkeparti.
Udmeldingen af De Radikale har både landspolitiske og lokalpolitiske årsager. På det lokale plan nævner han, at der er et dårligt samarbejdsklima mellem byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen og det radikale bagland, herunder Niki Gade.
“Måske valgte jeg forkert fra starten, måske var det en tur, jeg skulle igennem for at finde min vej og min plads. I hvert fald er jeg glad for mit valg, og jeg glæder mig til at være aktiv og yde en indsats i Konservative.
Det konservative byrådsmedlem Dan Arnløv Jørgensen hilser Niki Gade velkommen i partiet.