Fortsæt til indhold

God energi på Gravene

Arkiv
Arkiv

Ud over de traditionelle energistande vil der som noget nyt være besøg af flere forhandlere af økologiske produkter, når der inviteres til Energidag med lokale virksomheder på Gravene lørdag den 20. september.
"Idéen kommer fra tidligere års besøgende som har efterspurgt netop økologi, hvorfor vi har valgt at tage udfordringen op. Der stadig plads til lidt økologiske stande, så der er stadig mulighed for at få en lille plads," siger Mogens Abild fra Abild-consult, som for 8. gang er tovholder på Energidagen.
Igen i år slår antallet af stande rekord, hvilket betyder at flere end 15 forskellige udstillere med alt fra varmepumper, træ- og bio-brændselskedler, har valgt at lægge turen forbi Gravene.
Der vil være både gaskedler, solløsninger og brændeovne til træpiller - plus de økologiske stande, så pladsen begynder at være fyldt godt op, fortæller arrangørerne.
Rene"s Varmeservice og Rørsmeden fra Nustrup står, sammen med producenter fra de forskellige firmaer, dagen igennem til rådighed med rådgivning og vejledning omkring alle typer opgaver indenfor vvs og energioptimering. Haderslev Fjernvarme deltager i år med egen stand, hvor man kan få mulighed for at få gode råd og vejledninger omkring mulighederne for at konvertere en nuværende varmekilde til miljørigtig fjernvarme.
Skrydstrup El-service vil rådgive omkring el-installationer, belysning, alarm/sikring, ligesom VE Solutions som har specialiseret sig i energiscreeninger af industri virksomheder med proces industri er på pladsen.
Traditionen tro er der kaffe og rundstykker til de morgenfriske. Dagen igennem vil der være mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer, ligesom der vil være snobrødsbagning over åben ild på pladsen.