Fortsæt til indhold

Afternoon tea i Søndergade

Arkiv
Anne Andersen

En lille lækker kage, en god kop te og en skøn sandwich, det var hvad forbipasserende ved Thehuset onsdag eftermiddag kunne få serveret ganske gratis.
Elever fra det fleksible grundforløb, Mad til mennesker på Hansenberg serverede i små grupper deres helt egen version af kage og sandwich, mens Thehuset leverede teen. Anretningerne blev serveret ved de opstillede borde samt i store thekopper.

Projektet var et tværfagligt samarbejde, hvilket betød, at tømrereleverne havde lavet de store thekopper, elektrikerne havde sørget for lys, og maden blev tilberedt og serveret af kokke-og tjenerelever.
Så onsdag kunne koldingenserne altså opleve High tea - en oplevelse man ellers normalt skal til London og på Ritz for at få.

Der blev knoklet på anretter-bordet, både med kager og sandwich. Arrangementet foregik lige ud for Thehuset, hvor man også kunne booke bord.
Eleverne stod for at lave maden, servere den og fortælle gæsterne hvad de kunne vælge imellem.