Lange fingre i centrum
Arkiv
En kriminel men diskret person stak af med en 65-årig kvindes pung. Offeret for forbrydelsen var på indkøbstur i midten af Roskilde mandag formiddag, da hun i forbindelse med et butiksbesøg i Algade opdagede, at hendes pung var væk. Pungen opbevarede den 65-årig i sin taske, som hun hele tiden havde på sig. Alligevel kan kvinden ikke sige, hvornår pungen blev stjålet. Godt nok lagde hun på et tidspunkt mærke til en mistænkelig kvinde, men hun kan ikke huske hvor eller præcis, hvordan hun så ud.