Fortsæt til indhold

Monarchs tordner videre

Ti sejre i træk og ubesejret i over et år

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

I den stegende hede skulle Ørestaden Spartans forsøge at sætte en stopper for Monarchs¿ sejrsstime, men holdet fik sig i stedet en gevaldig lussing og blev sendt hjem med et nederlag på 50-0. Kampen blev stoppet i det tredje quarter på ¿Mercy Rule¿, da Monarchs¿ running back Kevin Sørensen tog bolden i end zone med et 3-yard-løb. Dermed fik den stærke running back sat kronen på værket efter en flot dag, der bød på i alt fem touchdowns. Monarchs var tæt på at få lukket kampen allerede inden pausen, hvor man blot manglede seks point, som kunne være en enkelt touchdown, for at sikre sig et tidligt bad. Udover Kevin Sørensens mange point sørgede også tight end Mads Thomsen og linebacker Michael Georgetown, der returnerede en interception til end zone, for at sætte point på tavlen før pausen. Med de mange touchdowns og et sprudlende defense, der for anden kamp i træk ikke tillod et eneste point fra modstanderholdet, var der aldrig tvivl om udfaldet, der betyder, at Avedøre Monarchs nu fører sin division efter sæsonens to første kampe. I øvrigt med en imponerende målscore på 84-0. Tidligere søndag havde Monarchs¿ U19-hold i øvrigt hentet sin første sejr, da ærkerivalerne Roskilde Kings blev sendt hjem med en sviende 34-0-afklapsning. Både senior- og juniorholdet har nu knap tre ugers kamppause, inden det går løs mod henholdsvis Kronborg Knights og Slagelse Wolfpack.