Fortsæt til indhold

Lang samlet dom for overgreb mod børn

Arkiv
Arkiv

En nu 43-årig mand blev forleden idømt yderligere fængselsstraf for en række overgreb mod børn. Overgrebene er blandt andet foregået i Hvidovre.
Den 43-årige sad i forvejen fængslet for en række overgreb, hvor han havde fået en straf på i alt 7 år. Men den straf er altså nu forlænget med 2,5 år, fordi en række nye overgreb var kommet til politiets kendskab.
Det drejer sig dels om overgreb over fem år fra 2004 til 2009 mod mandens egen datter, mens hun seks til 11 år, og mod datterens veninde over seks måneder i 2005 eller 2006, mens hun var fem til seks år gammel.
Overgrebene foregik i datterens og farens fælles hjem i Hvidovre og i Esbjerg.
- Fordi de nye grove forhold er sket forud for den første dom, skulle retten udmåle en straf, som afspejler hans samlede overgreb i begge sager. Retten bestemte, at en samlet straf er ni og et halvt års fængsel – og altså to et halvt år ekstra, siger anklager Mette Lühdorf.