Fortsæt til indhold

De værste skader er undgået

Med forliget om Kolding Kommunes budget for 2015 er skaderne i en porøs kommunal økonomi minimeret

Arkiv
Arkiv

Socialdemokraterne har haft stor fokus på at begrænse de alvorlige skader oplægget ellers lagde
op til. Samtidig har det været vigtigt, at skabe en ansvarlig balance mellem økonomi og udvikling.
Det er socialdemokraternes klare holdning, at man ikke kan spare sig ud af al ting – der skal også
være fokus på fremtiden.

- I oplægget til forhandlingerne var der fare for alvorlige nedskæringer på særligt børneområdet.
De skader er nu minimeret, siger gruppeformand Christian Haugk.

Socialdemokraterne har således bidraget til at få fjernet en besparelse på 3,5 millioner kroner i
2015 på børneområdet. Der indledes nu dialog med parterne på område med henblik på budget
2016.

- Med 3 millioner sikre vi en bedre overgang for børn der går fra livet i daginstitution til livet som
skoleelev. Pengene skal bruges til at uddanne de pædagoger og lærere der arbejder med
indskoling. Det er afgørende for børns læring, at de får en så god overgang til skolen som muligt.
Samtidig tilføres der tre millioner årligt til ansættelse af flere lærere i Kolding Kommunes
folkeskoler.

- Jeg glæder mig over, at alle forligspartierne har ville være med til at styrke folkeskolen. Der med
anerkendes de udfordringer der er i forhold til konsekvenserne af folkeskolereformen, siger
Christian Haugk.

Derudover fremhæver Haugk en fortsat udvikling af Kolding Å. Der skal således skabes en bedre
sammenhæng for oplevelserne langs åen. Der afsættes midler til underføring af gangstier ved
Østerbrogade, Sønderbro, Bredgade og Vester Ringgade. Det skal med tiden således være muligt
at gå under åen f.eks. i et glasrør. Herudover skabes et nyt stisystem fra Vester Ringgade mod
Harte Værket.

I forbindelse med næste års budgetforhandlinger udarbejdes et projektforslag for en ny integreret
daginstitution i Sydvest.

- Det er prisværdigt, at forligspartierne dermed anderkender vigtigheden af, der også i denne
bydel skabes en moderne og tidssvarende daginstitution, siger Christian Haugk.

Følgende socialdemokratiske fingereaftryk på budgetforliget er bl.a.:
Det undersøges hvordan der kan etableres en pulje hvor kommunen og erhvervslivet kan
skabe studiejobs til de studerende i byen. Det skal være med til at gøre det attraktivt for
studerende at både bo og studere i Kolding Kommune.

I samarbejde med lystbådehavnen skabes der en ny og midlertidig Campus Beach på og
ved græsarealet øst for Marina Syd. Området forskønnes med blandt andet strandsand og
opholdsmøbler. Dermed får såvel studerende som familier et nyt rekreativt område med
en fantastisk udsigt.

Der skabes et konkret plangrundlag for flytning af lystbådehavnen fra nord til Marina Syd.
Plangrundlaget skabes i samarbejde med de interessenter der er på området.
Kolding Egnens Lufthavn i Vamdrup bliver renoveret og landingsbanen forlænget. Det vil
skabe arbejdspladser og lufthavnen vil med denne udvidelse kunne håndtere flere og
større flyvninger.

Døgnpladser til rekreation for yngre hjerneskadede.
Bedre forhold for psykiatriske misbrugere.
Styrket indsats til familier med handicappede børn.
Lys på cykelsti Skanderup/Hjarup og trafik sikkerhed ved Bramdrupskole, Brændkjærskolen
og Sdr. Vang Skole.

Forundersøgelse for etablering af en viadukt i Vamdrup.
Der søges etableret en rundkørsel ved Tøndervej/Sønder Ringgade samt en ny og langt
bedre trafikafvikling ved Svineryggen.
Motorvejskørsel ved Ødis.

Der etableres mini-haller i Sjølund, Skanderup og Alminde/Viuf. Cuben i Christiansfeld
tilføres midler til en udvidelse der længe har være brug for.
Forøgelse af landsbypuljen. Det giver flere penge at lave projekter for i landsbyerne.

Det skal undersøge om der kan findes en permanet placering af Kulturlogen. Sammen med
brugerne skal det undersøges, om det kan ske ved f.eks. Kolding Havn.
Byrådet skal for en fire årig periode beslutte, hvilke kommunale opgaver der skal
konkurrenceudsættes. Dermed skal der også tages stilling til, hvilke opgaver der skal drives
efter den såkaldte BUM model (Bestiller-Udfører-Modtager).

Afvikling af dækningsafgiften i takt med at der skabes arbejdspladser.
Økonomiudvalget skal fremover løbende orienteres om, hvordan fordelingen af deltids,
heltids og vikaransatte er blandt kommunens ansatte. Det sker for at de medarbejdere der
gerne vil arbejde fuldtid, kan får det tilbudt. Der med skabes et reelt forsørgelsesgrundlag.

Det slås nu helt fast, at kommunens udbuds- og indkøbspolitiks bestemmelser skal
overholdes, når Kolding Kommune støtter byggerier. Det betyder bl.a. at der skal arbejdes
efter gældende overenskomster.