Fortsæt til indhold

"Vi kan godt slå Randers"

Troen på egne evner er i top hos SønderjyskE forud for den sene eftermiddagskamp i dag på Sydbank Park

Arkiv
Arkiv

Efter en pause i Superligaen, som har gjort de fleste mandskaber i stand til at få småskadede spillere klar, mødes SønderjyskE og Randers FC i dag klokken 17.00 på Sydbank Park i Haderslev.
SønderjyskE er da også i noget når stærkeste opstilling til mødet med kronjyderne.
"Angriber Bojan Golubovic er ikke skadet til kampen, men har døjet med en virus, og trækkes derfor ud. Han ventes dog klar igen i løbet af 2-3 dage," hedder det på klubbens hjemmeside.
I skrivende stund kan man spille på kampen hos Danske Spil, hvor der er gode penge at hente, hvis du kan spå om udfaldet. En lyseblå sejr sikrer odds 2,65, mens samme odds gør sig gældende ved en sejr til udeholdet. Ender opgøret uden vinder kan du sikre dig odds 3,35.
I træner-staben er der forventninger forud på opgøret, hvor assistenttræner Peter Enevoldsen tror på fuld gevinst til løverne:
"Randers FC er et fysisk hold, der har en god organisation. De giver ikke mange chancer væk, men jeg synes, at vi har trænet godt op til kampen. Vi skal have fokus på at score, for vi har ikke lavet så mange mål på det seneste, men jeg tror på, at vi nok skal få vores chancer," siger Peter Enevoldsen til soenderjyske.dk. Her spår han også om udfaldet:
"Jeg tror på en sejr på 1-0, og tipper Tommy Bechmann som første målscorer," siger han..