Musik sku' der til Uddrag om Musikskoles start, udviklingen i de første år samt milepæle i Musikskolens udvikling, af Jens Frederik Jørgensen

I 1970 var Carsten Edelbo blevet ansat som sang- og musiklærer på Langhøjskolen, der var blevet taget i brug i perioden 1968-70. Han fik i 1971 ansvaret for at tilrettelægge den frivillige musikundervisning på Langhøjskolen. Han sendte som den daglige leder musiktilbud ud til skolens forældre, der så tilkendegav, hvilket instrument deres barn gerne ville have undervisning i: klaver, guitar, violin, blokfløjte. Guitar var det helt store hit. Han sorterede ansøgningerne, tilrettelagde undervisningen, skaffede lærere og lagde skema for lærerne. Som på Langhøjskolen var der i begyndelsen af 1970’erne tilsvarende daglige ledere af den frivillige musikundervisning på de øvrige skoler. De daglige ledere var kede af, at de i 1974 blev ”sat fra bestillingen”, sådan som Carsten Edelbo formulerer det. Kommunen havde besluttet, at den frivillige musikundervisning på samtlige skoler skulle styres og koordineres af én leder. I april 1974 søgte Hvidovre Kommune en skolekonsulent for sang- og musikundervisningen. Per Borgsten søgte stillingen, og han blev pr. 1. august 1974 ansat som skolekonsulent for sang- og musikundervisningen og som musikskoleleder, hver funktion på ½tid. Den første sæson med koordineret frivillig musikundervisning i Hvidovre Kommune startede 1. september 1974. Musikskolens 1. samlede program blev først udarbejdet forud for sæson 1975-76. Dermed startede Hvidovre kommunale Musikskole, efter min vurdering den dag, da der i kommunen kom en fælles leder for al frivillig musikundervisning.

Udviklingen de første 20 år

Per Borgsten havde som leder ikke noget at gøre med opkrævning af elevbetaling. Det stod skole- og fritidsforvaltningen for. Per Borgstens kontor var derhjemme, men han kom hver dag op på forvaltningen, hvor han aftalte det nødvendige med Elin Riisager. Elin Riisager var i 1974 blevet ansat i forvaltningen med Musikskolen som sin hovedopgave. Hun var Musikskolens administrative medarbejder frem til hun gik på efterløn i 2002. Per Borgsten havde intet med Musikskolens budget at gøre. ”Alt kunne lade sig gøre på det tidspunkt, der var mange penge i kommunen dengang”, konstaterer Per Borgsten. Eleverne kunne fra Musikskolens start låne et instrument gratis. Instrumenterne blev købt hos de fineste instrumentmagere i København. Carsten Edelbo supplerer med, at også det nye musiklokale på Langhøjskolen var udstyret med ordentlige instrumenter. ”Der var det, der skulle til, det var imponerende”. Der blev etableret sammenspilsgrupper, det var meget populært. En gang om året, om foråret, var der koncert på hver skole, hvor eleverne spillede for forældre og andre interesserede. Hvert år blev der tillige arrangeret en koncert i Medborgerhuset, deltagerne var udvalgt fra de forskellige skoler, og der var tilrettelagt et flot og alsidigt program med mange tilhørere. Musikskolen havde svært ved at få etableret et samarbejde med musiklærerne på folkeskolerne. Carsten Edelbo uddyber ved at sige, at Musikskolen, efter at være blevet en central musikskole, der omfattede hele kommunen, var blevet fjerntliggende for folkeskolerne. Det var svært at holde kontakten til de børn, der gik på Musikskolen. Per Borgsten tog flere initiativer til et bedre samarbejde med folkeskolerne. Han søgte samarbejde med skolernes musiklærere om at lave musicals på skolerne. I 1976, oprettedes to børnekor, alternativer til det dygtige pigekor, der allerede eksisterede, men hvor pigerne kun kan optages, hvis de kan klare ret store musikalske krav. De nye kor synger folkesange og beatsange. Mange af sangene er blevet dramatiseret, så det bliver til en børnemusical, der skal opføres i Medborgerhuset. Musikskolens musikgrupper inddrages og akkompagnerer sanggrupperne. Musikskolernes undervisning fandt sted i lokaler på folkeskolerne. Per Borgsten ville gerne samle børnene fra og med 4. klasse på 3 skoler i kommunen, således at børnene ikke blot mødte en lærer, men også så og hørte andre elever. Det ville også gøre det lettere at lave sammenspilsgrupper. Denne ide kunne han ikke få godkendt af skoledirektøren. Det var hovedårsagen til, at han stoppede som leder af Musikskolen. Da Per Borgsten starter som leder i 1974, var Poul Schønnemanns Hvidovreskolernes Pigekor lige etableret. Per Borgsten var ikke leder for Poul Schønnemann, koret kørte helt ved siden af Musikskolen. Hvidovre Musikskoles orkester, brass-bandet, ledet af Ulf Nordlund kom til i de første år. Når Keld Johansen kort skal karakterisere den musikskole, han i 1989 blev leder af, siger han, at den bestod af undervisning i forskellige instrumenter, Ulf Nordlunds skoleorkester, Sambaskolen på Enghøjskolen ledet af Michael Åby og så Poul Schønnemanns pigekor. Keld Johansen var ansat i skole- og fritidsforvaltningen. Keld Johansen fortæller, at begyndelsen af 1990’erne var en brydningstid for musikskolen med store udfordringer. At få egnede lokaler til musikundervisningen var en af dem. ”En gymnastiksal er egnet til gymnastikundervisning med salens redskaber og streger på gulvet. Et musiklokale kræver noget helt andet. Det havde ingen rigtig tænkt over”, siger Keld Johansen. Musikskolens første egne lokaler kom på Frydenhøjskolen. Her skaffede Ulf Nordlund i en periode et øvelokale og et depot til sit skoleorkester. Musikskolen i øvrigt kunne ikke bruge lokalerne, men fik senere tilbudt 2 lokaler på Gungehusskolen og en ugentlig aften i festsalen. ”Det kan måske lyde af småting, men i skolesammenhæng var det en milepæl. Man begynder at ane konturerne af en ”skole””, understreger Keld Johansen. Da Gungehusskolen igen selv skulle bruge lokalerne, fik Musikskolen tilbudt lokaler på Risbjergskolen. Man ser for sig Musikskolen som en karavane, der må flytte fra den ene lille oase til den næste, men en udvikling frem mod egne og egnede lokaler var i gang. Set udefra er Musikskolen fra 21. januar 2011 blevet en ”rigtig skole”, da man tager faste øvelokaler og egen koncertsal i brug på Sønderkærskolen, hvor Musikskolens ”selvstændige adresse” og administration allerede var flyttet til i 2008. I 2000 havde Monica Ritterbands udsmykket et par gavle på Sønderkærskolen med nodefigurerne ”Himmelstræberne”. Det er nu et vartegn for og en tydelig markering af, at her ligger Hvidovre Musikskole. ”Den lille ælling” var nu vokset op og blevet en smuk svane!