Nyt netværk for ældre i Hvidovre
Arkiv
18 ældre Hvidovre-borgere var i sidste uge på ferietur i Nordsjælland. Det er Dansk Folkehjælp, der i samarbejde med Hvidovre Kommune, har taget initiativ til netværket, Seniornet, der skal afhjælpe ensomhed blandt enlige ældre borgere i kommunen.
Det skriver hvidovre.dk.
Kommunens hjemmepleje og visitationen har i samarbejde med Dansk Folkehjælp fundet frem til borgere, der ønsker at deltage. Også de frivillige besøgstjenester har været inddraget.
Kender du en enlig ældre Hvidovreborger, der ikke kommer ud, og som måske kunne have lyst til at være med i netværket, kan du kontakte Knud Sørensen fra Dansk Folkehjælp på tlf. 41 83 31 08.