Ingen kandidatgrad "manden er jo bar!"

Er det repræsentative demokrati ved at lide skibbrud?. Den dybere mening med at vælge folk til eksempelvis folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser har vel i grundlovens ånd altid været, at så godt som alle samfundslag og interesser skulle være repræsenteret. Sådan kan man næppe hævde at det har været i efterkrigsårene, og da slet ikke i dagens Danmark, hvor langt størsteparten af f.eks. folketingets medlemmer og ministre er rekrutteret direkte fra læreanstalterne og de fleste kan også pynte deres cv med en akademisk grad. At de er helt uden erhvervserfaring og sjældent har prøvet det "virkelige liv", illustreres af mange indgribende - ofte helt unødvendige - love og tiltag. Der kunne opremses mange eksempler på teknokrati uden omtanke; - tænk bare på en politireform, der fjernede politiet fra nærsamfundet, en akut-telefonordning der skabte utålelige forhold og uro omkring vor syge- og sundhedsstandard, og på det sidste en tvangsudskrivning til digitalpost, som også giver utryghed alle vegne. Alt sammen initiativer der ifølge vor finansminister skulle give overskud til velfærdsydelser, men i sandhed indeholder en utrolig forringelse af den højt besjungne danske velfærd. At det så ydermere vil give en fordobling af de offentlige udgifter, viser bare at det er skabt af teknokrater, der har svært ved at forholde sig til "det virkelige liv". På det seneste har statsministeren dog udpeget en ny skatteminister, der IKKE har en akademisk baggrund eller kandidatgrad at pynte sig med; - men altså "bare" har bestået folkeskolens afgangsprøve. Og straks hyler omgivelserne med mobberi: - "Manden er jo bar!". At han - trods en ung alder - har en vis livserfaring som selvstændig, været ansat i et marketingsfirma, underviser på en daghøjskole og såmænd også har været vært på en radiostation, ja det tæller ikke i de kredse. Tænk hvis vi igen kom i nærheden af "det repræsentative demokrati"...