Fortsæt til indhold

Besøg af synsekspert skal sikre 20.000 synstest

Når optiker og synsekspert Ulla Houlberg kommer til Hvidovre i næste uge, er det med et klart mål for øje. Synoptik skal runde 20.000 synstest på landsplan på bare to uger

Arkiv
Arkiv

I foråret afviklede Synoptik i Hvidovre en tilsvarende begivenhed, som trak både nye og gamle kunder til butikken i Hvidovre C. - Det var et tilløbsstykke i foråret, og det forventer vi da også, at det bliver denne gang. Ulla Houlberg er en rigtig dygtig optiker, så jeg ser meget frem til samarbejdet, og de ekstra hænder, der helt sikkert vil blive brug for, siger William Petersen, butikschef i Synoptik i Hvidovre. Alle er nemlig velkomne. Og selvom det på forhånd er svært at forudse, hvor mange der dukker op, håber butikschefen da at kunne bidrage med en større andel af de mere end 20.000 gratis synstest, som Synoptik forventer at gennemføre på landsplan over de kommende par uger.

Synet ændrer sig

- Synet ændrer sig gradvist gennem hele livet, og oftest uden du egentligt bemærker det. Derfor giver det også god mening for de fleste at få tjekket om alt er som det skal være en gang om året. Og det er synsekspert Ulla Houlbergs besøg en rigtig god anledning til, siger WilliamPetersen. Det tager kun synseksperten fem til ti minutter at gennemføre den gratis, professionelle synstest. Derfor er der også gode muligheder for slå et smut forbi i frokostpausen eller kigge forbi, når man alligevel er ude på indkøb. - Tidsbestilling er altid en god idé, hvis man gerne vil være sikker på at komme til, men vi forventer da også, at en del bare dropper ind forbi, når de alligevel er ude. Og skulle det så vise sig, at du har brug for briller eller en justering af dem du allerede har, så finder vi også ud af det, siger William Petersen. Optiker og synsekspert Ulla Houlberg er på besøg i butikken frem til fredag den 26. september.