Fortsæt til indhold

"De måske kristne"

Foredrag ved Iben Krogsdal Torsdag den 18. september kl. 19.00-21.00 i Magistergaarden, Hvidovre Kirke

Arkiv
Arkiv

Foredraget beskriver, hvordan menneskers opmærksomhed over generationer har vendt sig indad. Det viser, hvordan psyken - det ”skjulte” i mennesket - er kommet mere i fokus, når mennesker forsøger at forklare deres liv. I foredraget bliver der stillet særligt skarpt på den nye spiritualitet , der vinder frem i disse år. Hvad handler denne spiritualitet om? Hvad er dens særkende? Og hvad betyder det, at vi i dag lever i en psykologiseret verden, hvor livet i stigende grad bliver forklaret ud fra det enkelte menneske selv? Ud fra bogen ”De måske kristne”, vil Iben Krogsdal tegne et billede af de seneste årtiers forandringer i livstolkninger blandt almindelige danskere. Iben Krogsdal er forfatter og foredragsholder. Hun har desuden været ansat som forsker ved afdeling for religionsvidenskab, Århus Universitet. Hun har forsket i moderne danskeres tro, spiritualitet og livsopfattelser, og har i den forbindelse udgivet en række artikler og bøger, senest ”De måske kristne i 2012”.