Lidl i Store Hus røvet søndag aften
Søndag aften, ca. kl. 19.52, skete der et røveri mod Lidl i Sadelmagerporten.
To røvere løb ind i forretningen og truede personalet til at udlevere kassebeholdningen. Herefter løb de fra butikken og ud til en tredje person som holdt klar på en knallert. De tre beskrives således:
A: Mand, udenlandsk af udseende, 15-20 år og spinkel af bygning. Han havde brune øjne og var iført en mønstret grå hættetrøje, brune bukser og sort maskering. Han medbragte en brødkniv.
B: Mand, 15-20 år, 165-170 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en blå hættetrøje med hvide ærmer, sorte joggingbukser og var maskeret.
C: Mand, udenlandsk af udseende, 18-20 år og almindelig af bygning. Han var iført en farvet kasket, rødt tørklæde og mørkt tøj. Han ventede på knallerten.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.