Fortsæt til indhold

Åbningen af svømmehallen i Friheden udskydes igen

Avedøre Idrætscenter overtager aftale med Hvidovre Svømmeklub indtil bassinet i Friheden åbner 13. oktober

Arkiv
Arkiv

Åbningen udsættes - igen, og hvor Præstemosebadet første gang fik udvidet åbningstiden for at honorere de mange svømmeres efterspørgsel, bliver det ikke løsningen denne gang. Det er simpelthen blevet for koldt til friluftsbad. Præstemosebadet lukker på søndag den 21. september. Istedet henvises svømmere til Avedøre Idrætscenter. - Det er tørretiden på væggene i bassinet, der trækker ud. Derfor er vi nødsaget til at holde bassinet lukket ind til 13. oktober, fortæller halinspektør Allan Rønberg. Hvidovre Svømmeklub har allerede fået en aftale i stand med Avedøre Idrætscenter. Herfra siger halinspektør Henrik Kümler: - Vi er klar til at tage imod de svømmeglade borgere. Vi har også booket svømmeklubben ind. Der vil selvfølgelig blive lidt mere pres på eftermiddagene efter kl. 16.00 i hverdagene. Men det skal nok gå, siger Henrik Kümler. ark