Fortsæt til indhold

Dansk Presseforbund er flyttet til Hvidovre

Arkiv
Arkiv

- Vi har i mange år ikke haft et egentlig lokale, men nu mente vi at tiden var inde til at få et lokale, hvor vi var synlige, siger formand for Dansk Presseforbund igennem de sidste 8 år Henri Gorm Jensen. Interesseorganisationen, der har eksisteret siden 1927, har nu til huse i lokaler ved Spurvegården 19. Dansk Presseforbund har ca. 180 medlemmer og organisationen, og arbejder på lige fod med Dansk Journalistforbund. Organisationen henvender sig primært til selvstændige mediefolk, der af den ene eller den anden grund har en arbejdsmæssig profil, der ikke passer ind i andre interesseorganisationer for mediefolk. Dansk Presseforbund hed oprindeligt Dansk Presse Medarbejder Forbund, men skiftede i 2007 navn til det lidt kortere og nuværende navn Dansk Presseforbund. Ud over formanden sidder Sven Engstrøm, Niels Christian Meyer (også kendt som Bubber), Flemming Pless, Carsten Schwartz, Niels Wulff og Vivian Hartung Laursen i bestyrelsen. Forbundet holder åbningsreception for medlemmerne den 22. september fra kl. 15-18.