Fortsæt til indhold

Børnene ville træne trafik på cyklen

Arkiv
Arkiv

Cykel Trafiklegedagen sker i et samarbejde med Hvidovre Kommunes Vej- & Park Afdeling samt Miljøafdeling. Det er 13 år siden, at den første Cykel Trafiklegedag så dagens lys i Hvidovre. Et bæredygtigt arrangement som på langt sigt vil være med til at reducere CO2 udslippet i Hvidovre, når de mange børn pga. cykelglæden vil fortsætte med at cykle hele livet igennem og derved være med til at bevare den danske cykelkultur. Cyklistforbundet har de 14 gange, der har været Cykel Trafiklegedag, fået en del erfaringer med at afvikle et så stort arrangement med så mange børn. Cykel Trafiklegedagen skal lære børnene at cykle og give dem cykelglæde. Dvs. et skridt på vejen til at lære at håndtere cyklen så det ikke er noget man skal tænke over. Når de så er store nok til at komme ud i trafikken, skal de kun tænke på færdselsregler og trafik og ikke på, hvordan de skal håndtere selve cyklen, for det kan de allerede. Resultatet er, at børnene bliver meget bedre cyklister i trafikken. I sidste ende betyder det, at man sikrer og bevarer den danske cykelkultur. Og forhåbentlig flere cyklist liv. På en post ved Sundhedscenteret fik børnene viden om sunde livsvaner. Ligeledes var der en post med en øvelse i at se sig tilbage i trafikken uden at svinge ud i den ”farlige trafik”. Der var 3 cykellege: ”Kongens efterfølger”, Cykelstop dans” og ”Fang sæbebobler” Og ikke mindst, var der den kendte manøvrebane, som børnene var vilde med; her gjaldt det om at holde balancen under behændighedscykling. Børnene fik nogle små præmier ved de fleste af posterne. Cyklistforbundets mobile cykelværksted, som var et nyt tiltag var også en stor succes, hvor man kunne få pumpet dækkene, smurt kæden eller strammet en skrue, men også en snak med Cyklistforbundets medarbejdere og frivillige og blive klogere på, hvad Cyklistforbundet arbejder med. Alle de børn der gennemførte Cykel Trafiklegedagen fik en flot ”2014 guldmedalje”. Blandt alle de deltagende børn var der lodtrækning om 3 gavekort til cykeludstyr. De heldige vindere har fået direkte besked og har fået deres præmier. Finn Ivo Heller slutter af med at sige et STORT TAK til alle de glade børn, voksne, Vej- Park og miljø folkene samt de frivillige der var med til at gennemføre dette års succesrige Cykel Trafiklegedag. Og et på gensyn til næste år.