Hvordan skal DIN kommune, Esbjerg se ud?

På vegne af medarbejdersiden i HovedMED ved Esbjerg Kommune, skriver Tina Pedersen, Tlf. 61 86 86 00:
Som medarbejder i Esbjerg Kommune er nedskæringer og besparelser nu blevet et vilkår – en præmis, som vi lever med i vores daglige arbejde. En omstændighed, som er bestemmende for, hvordan vores arbejde skal udføres, udvikle sig, og som i sidste ende er bestemmende for ydelsen.
Gang på gang opleves besparelser på vores arbejdsområder. Besparelser, der påvirker den enkelte medarbejder grundet øget arbejdsbyrde, arbejde med målgrupper hvis problematikker bliver tungere, færre tilbud og i det hele taget mindskede muligheder for at yde ordentlig støtte og hjælp. Sagt på en anden måde; et meget udfordret arbejdsmiljø og forringede arbejdsvilkår.
Ja tak – visse beslutninger træffes nationalt og har stor indflydelse lokalt; men så længe vi ikke har et klart billede af, hvordan vores arbejdsplads og vores kommune skal se ud, så kan prioriteringerne heller ikke være tydelige.
Hvad er det for en arbejdsplads, vi gerne vil have til at fungere? Hvad er det for en kommune, vi ønsker? Hvad er det for en service, vi som medarbejdere kan eller skal tilbyde byens borgere?
Endnu en gang står vi overfor en kompliceret og vanskelig opgave, hvor et økonomisk minus skal fordeles.
Med det, som der nu er lagt op til – kommer vi alle til at betale! Det gælder medarbejdere; men så sandelig også borgerne i Esbjerg. Medarbejdere, der atter oplever forringede arbejdsbetingelser og handlemuligheder, og borgere hvis muligheder og tilbud endnu en gang bliver indskrænket eller helt bortfalder.
Desværre ses det endnu en gang at gå særligt ud over de i forvejen udfordrede grupper af borgere. Vores børn, der tilbringer timevis i bygninger, der er nedslidte og uden liv, fysisk og psykisk handicappede borgere, som ikke kan blive ledsaget til aktiviteter, end ikke kan møde et menneske ansigt til ansigt, når behovet for omsorg er størst. Ældre borgere, der igen oplever fraværet af ”de varme hænder”, og som må finde sig i at glæderne og fornøjelserne ved livet forsvinder.
Og hvad med tilbuddet til skoleeleverne om et spændende og varieret skoleliv, hvor social arv brydes, og hvor alle børn har lige mulighed for at udvikle sig og blive så dygtige som muligt. Hvordan skal alle børn kunne det, når der gang på gang reduceres i tilbuddene til sårbare børns specialundervisning samtidig med, at tilbud til de allerdygtigste elever fastholdes?
Skal Esbjerg være en kommune, hvor vi alene søger at tiltrække nye borgere med en gågade, hvor der er mulighed for ophold, leg og aktiviteter, en havnefront med lystbådehavn, rekreative maritime funktioner, domiciler for havnerelaterede virksomheder eller hvad med en strandpromenade i Hjerting?
Eller ønsker vi en kommune, hvor også hensynet til ordentlige vilkår og gode tilbud for alle vejer tungt, og hvor vi byder nye borgere velkommen med attraktive tilbud og rammer for børnefamilierne, hvor vi med stolthed kan sige, at vi tager os af og passer på hinanden, hvor vi fortsat tilbyder kvalificeret undervisning i folkeskolen og spændende videregående uddannelsesforløb? En kommune hvor man ønsker at blive ældre, fordi man ved, at det kan ske med værdighed.
Hvis vi ønsker en arbejdsplads og en kommune, hvor mulighederne for de, som har behovet, og hvor betingelserne for at indfri disse, er så forringede, at man må tage sig til hovedet – så skal vi bare fortsætte som nu.
Hvis vi ønsker noget andet – så må vi tænke os godt om.
Det bliver svært at finde en medarbejder i Esbjerg Kommune, der ikke er bekendt med alvoren i den økonomiske situation, og som ikke er klar over de store udfordringer, der ligger i at få tingene til at hænge sammen.
Vi håber at de økonomiske prioriteringer nøje overvejes, således at vi kan sikre Esbjerg Kommune som en attraktiv arbejdsplads, en attraktiv kommune at være borger i, og en spændende kommune at flytte til.