Fortsæt til indhold

Rødekro-brødre fik sølv i triatlon-konkurrence

Arkiv
Arkiv

Fem børn og unge fra Rødekro Tri & Motion har været tilmeldt Danske Invest DM Tri-serien på seks stævner fordelt over hele sommeren.
Philip Hansen måtte desværre udgå tidligt i sæsonen.
Kasper nåede at deltage i to stævner inden et voldsomt uheld på en cykeltræningstur, satte ham ud af spillet med et brækket kraveben.
Jens Laasholdt har været oppe imod et meget stærkt felt i hans aldersgruppe og nåede i de to stævner han deltog i en 10. og en 13. plads.
Alexander og Oliver Salby har deltaget i samtlige stævner og har begge opnået andenplads i deres aldersgrupper og dermed sølv i den samlede turnering.
I den samlede stilling blev Rødekro Tro & Motion trods kraftig ufrivillig reduktion af deltagerantallet hen over sommeren nummer 9 ud af 22 deltagende klubber.