Frøslevlejrens efterskole rystede r..
Det var dog ikke de daglige elever, der skulle “arbejde over” i weekenden. Det er hjemvendte tidligere elever, der returnerer fra hele landet for at tage del i All Star danse-weekend.
- Flere af danserne er i dag selv blevet professionelle, fortæller Oliver Silkjær, der er fast underviser i dans på Frøslevlejrens Efterskole.
- Jeg synes det er vildt spændende, at de vil “vende hjem” og deltage i vores All Star weekend.
Alle deltagerne - der er 20 - skulle øve til et stort anlagt danse-show, der senere bliver opført, og hvor publikum får adgang.
All Star danse-weekenden er også en optakt til Efterskolernes Dag, søndag den 28. september, hvor alle er velkommen til at komme og opleve livet på efterskolen.
Søndag den 28. september er døren åben fra klokken 13 til 17, og udover den nye danse-sal, så vil der også være åbent i teatersalen, i musik-lokalerne og i de moderne film- og redigerings-lokaler.
Undervisere, forstander og ansatte vil fortælle om skolen og svare på spørgsmål. Desuden vil eleverne fortælle om deres dagligdag, oplevelser og yndlings-fag.