28 årig fik bilen konfiskeret
Anholdt for at køre uden førerret for fjerde gang.
Arkiv
FAXE LADEPLADS: En 28-årig mand fra Faxe Ladeplads må nu undvære sin bil.
Bilen blev beslaglagt af politiet fredag eftermiddag, efter at den 28-årige fredag klokken 13.13 blev set køre i den på Hovedgaden i Faxe Ladeplads.
Imidlertid har den 28-årige ikke kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.
Da han allerede tre gange tidligere var sigtet for den samme lovovertrædelse, blev bilen beslaglagt på stedet.
pm