Ukendte voldsmænd overfaldt 20-årig
Politiet efterlyser to mænd, der torsdag overfaldt en 20-årig mand på Arn. Nielsens Blvd.
Kl. 03.00 til 03.15 blev en 20-årig mand udsat for det politiet kalder en "ubehagelig episode", da han umotiveret blev overfaldet af to unge mænd, som slog og sparkede ham. Overfaldsmændene beskrives som:
A: Dansk mand, 18-19 år, 180-185 cm høj og spinkel af bygning. Han havde kort lyst hår og var iført lyse løse bukser og en sort trøje med tryk på maven.
B: Dansk mand, 18-19 år, ca. 170 cm høj og spinkel af bygning. Han havde kort lyst hår og var iført lyse løse bukser, en sort trøje og en rød vest.
- Vi vil gerne høre fra vidner i sagen, siger Københavns Vestegns Politi, der tager mod oplysninger i dagtimer på hverdage på telefon 72 58 79 66 eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.