At være bedstemor i DK
– når bedstemødre har rødder i hjemlandet og børn/børnebørn har fødder i Danmark
- Kom og hør foredraget om ”at bygge bro mellem sprog, kultur og traditioner som er vigtigt for et godt, helt og rigt liv” af psykolog Basim I. Osman. Han vil tale om det at få en ”at få en god balance mellem værdierne i hjemlandet og værdierne i det danske samfund, siger leder af BuQetten Lene Christensen. Der er meget fokus på børn og unges navigation i to eller flere kulturer. Men der er ikke så meget opmærksomhed på de ældre kvinders problemstillinger i den forbindelse. Med dette som udgangspunkt vil Basim Osman holde foredrag. Bagefter vil der være mulighed for spørgsmål og debat, som kan være med til at skabe en større forståelse for den kunst det kan være at pendle frem og tilbage i to meget forskellige kulturer. Der er fri entré og åbent for alle interesseret. Foredraget er støttet af Kultur-og Fritidsudvalget og er en del af Foredragsrækken i Avedøre/2014.