Hvor god er du til at cykle?
Børn kan ved "leg" på cykel afprøve og lære behændighed og færdselfærdigheder på en lukket cykel-trafiklegeplads i morgen lørdag foran Hvidovre Rådhus.
Dansk Cyklistforbund i Hvidovre inviterer for 14. gang i træk piger og drenge op til ca. 12 år til Cykel Trafiklegedagen.
Er man under ca. 6 år skal far, mor eller en anden voksen være med.
På manøvrebanen skal alle børn have cykelhjelm på. Hvis du ikke ejer en cykelhjelm, kan du låne en ved banen.
Møde op med en køreklar cykel, parat til at begive dig ud i byens trafik. MEN - der bliver holdt øje med, at alle "trafikanter" opfører sig pænt og korrekt i trafikken.
Alle børn, der deltager, får flere små præmier og derudover trækkes der lod om 3 gavekort på henholdsvis 300, 200 og 100 kr. til cykeludstyr.
Det sker kl. 10.30-13.15. Det er gratis at deltage.