Fortsæt til indhold

Politi måtte ty til stave og peberspray

- for at anholde 36-årig bilist der lørdag forulykkede ved Langelandsvej i Køge.

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet fik lørdag middag kl. 12.21 fra andre trafikanter en anmeldelse om, at en personbil var forulykket og nu holdt i midten af en rundkørsel ved Langelandsvej i Køge.
Politiet kørte til uheldsstedet og fik kontakt med føreren – en 36-årig mand fra Herfølge – som politiet mistænkte for at være påvirket af narkotika og alkohol.
Da politiet ville anholde ham, satte han sig så meget til modværge, at politiet måtte bruge både stav og peberspray for at kunne anholde den 36-årige med henblik på udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.
Han blev straks løsladt efter blodprøveudtagelsen, så han kunne tage sig af tre hunde i den forulykkede bil.
Hverken den 36-årige, hundene eller øvrige trafikanter led overlast ved uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm