Ild i carport på Nørbyholm
Arkiv
Tirsdag omkring kl. 17 opstod der ild i en fritliggende carport med skur på Nørbyholm.
Vestegnens Brandvæsen blev tilkaldt, men carporten og skuret var overtændt ved ankomst. Ilden blev dog slukket med to højtryksslukkere.
Ilden var antændt af en ukrudtsbrænder og politiet opfordrer derfor til, at man er varsom ved brugen af den slags haveredskaber.
- Undgå brug af brænderen i tørkeperioder og i blæsevejr.
Svits kun ukrudtet, når planterne og omgivelserne er fugtige.
Vand evt. området. Sørg for at have brandslukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand, en vandsprøjte eller en pulverslukker, lyder det fra politiet.