Fortsæt til indhold

Tredje kamp uden HB Køge scoring

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: HB Køge er inde i en scoringsmæssig krise i Nordicbet Ligaen. Søndag eftermiddag spillede holdet på udebane mod Lyngby og tabte 0-2 efter en målløs første halvleg.
HB Køge var godt med i første halvleg, men i anden halvleg sad hjemmeholdet på begivenhederne, og kun flot målmandsspil af Frederik Due i HB Køge målet forhindrede at der ikke blev scoret før i kampens 63. minut, da Frederik Gytkjær bragte hjemmeholdet på sejrskurs.
Kampen blev definitivt afgjort to minutter før tid, da Mathias Mejer Knudsen bragte Lyngby på 2-0.
Kampen var HB Køges tredje i træk uden scoring. Efter to 0-0 opgør mod FC Fredericia og AB er det på tide, at holdet får modstandernes målnet til at blafre i den kommende weekend, når holdet får besøg af Vendsyssel FF søndag den 5. oktober kl. 15.00 på SEAS NVE Park.